GetUp til sin første hvalpetræning i DKK

10112013

Der er jo visse forventninger til vores yngste skud på stammen, Getup, efter at Lene har gjort alle vores tidligere og nuværende hunde til mindst lydigheds-champions, og senest erobret et Danmarks-mesterskab til Flik-Flak i en alder af ikke engang 1,5 år.
Men….. for første gang har jeg indvilget i at “forsøge” at træne min helt egen hund, da Lene i øjeblikket har hele 3 hunde at træne i både lydighed og agility.
Hidtil har jeg ikke haft hverken tid, lyst eller behov for at starte med min helt egen hund, men efter at have hygget med min gamle veninde Heeven i en del år hvor vi løb lidt senior-agility og gik nogle rally-baner, og efterfølgende overtog Odie i agility og lidt rally-lydighed, har jeg erkendt at det jeg har størst interesse i, er DKK’s lydigheds-program, kaldet LP.
Det er lidt “nørdet”, hvor man arbejder helt ned til mindste detalje af de enkelte øvelser, skal have enorme mængder tålmodighed og  bruger tusinder og atter tusinder timers træning, hvor man hele tiden skal forsøge bevare hundens glæde ved at arbejde sammen med sin fører. Og jeg må erkende at den type er jeg så bare ikke…
Nogle enkelte mennesker evner at komme rigtig langt indenfor LP-programmet, og dem har jeg meget stor respekt for, for jeg ved hvor svært det er aldrig at blive sur, give op eller give hunden skylden. Men da jeg jo bruger al min fritid sammen med vores hunde, så forsøger jeg altså nu med min egen hund, bistået af Lene som har stor erfaring indenfor både LP og agility. Så må vi se hvor langt mine evner rækker…

“Forarbejdet” til GetUp startede for længe siden, med valg af hanhund. Vi vil kun bruge en hanhund hvor temperamentet er helt i top. Vi har kigget på hunde både i Danmark og udlandet, og det har været rigtig svært at finde den eneste ene.
Vi fandt Joe, som var den der fik flest +’er i forhold til ÷’er, hvilket jo er det man i bunde og grund gør når man skal vælge hanhund.

Joe er en herlig glad og aktiv Schapendoes.

Vi fik 3 mulige tæver i kuldet, så der var noget at vælge mellem, men de var temmelig forskellige fysisk og psykisk, så jeg brugte 6-7 uger på at forsøge at finde den hvalp der igen havde flest +’er.
Det var igen pokkers svært, specielt fordi de var så forskellige, og fordi jeg samtidig skulle tage hensyn til at hvalpen sandsynligvis også skal bruges til videre avl, så vi også i fremtiden kan “lave” vores egne hunde.
Jeg havde mange overvejelser, og med hjælp fra “konsulenter”, valgte jeg “tante Rød” som så blev min lille GetUp. Hun har en masse +’er og selvfølgelig nogle få ÷’er, men fremtiden vil vise om hun var det bedste valg. Dejligt at vi har god kontakt til hendes søstre, så jeg kan samtidig følge med i deres udvikling.

Det tyder på at hun har et godt temperament mht. til på længere sigt at arbejde, da hun virker selvstændig og er psykisk stærk, men samtidig viser hun (i øjeblikket) ikke noget behov/lyst til at have den store kontakt til mig, så allerede her har jeg et stort arbejde foran mig.
Desuden synes hun at “godbider” er noget opreklameret pjat, uanset hvad det end måtte være af lækre ting. Jeg har forsøgt med 20-30 forskellige købte eller selv-fabrikerede godbider, uden at det har været nogen særlig succes. Muligvis virker det som om hun er rimelig glad for legetøj (bamser, plysdyr m.m.) som belønning, men det er svært at bruge mens hun er under opstart af træningen. Når hun kigger op på mig, skal jeg hive en kanin op af lommen, lege ruske-leg, få hende til at slippe, gemme den i lommen igen, og så vente på næste gang hun kigge op på mig, for så at gentage hele balladen…

Den første tid efter jeg havde besluttet mig for at beholde hende, har eller ikke været optimal, da hendes bror Geo jo blev alvorligt syg, hvilket gjorde at vi brugte 90% af vores tid på ham, og derfor ikke gav lille GetUp den opmærksomhed, kontakt- og sociale træning som var planlagt. Da vi desværre måtte opgive kampen for Geo, var GetUp allerede 11 uger gammel og havde helt klart knyttet sig meget til både sin bror, men også de andre  hunde og katte i familien. Derfor foregår træningen i meget små intervaller, hvor kontakt-øvelser er absolut det vigtigste.

I dag begyndte vi så på hendes hvalpetræning i Dansk Kennel Klub i Vejle. Det primære er ikke så meget træning af øvelser, men mere kontakt til mig, og samtidig at vænne hende til andre hunde og mennesker.
Det gik egentlig rigtig fint, og som forventet gad hun ret hurtigt ikke spise godbidderne jeg tilbød hende som belønning, og det med at kigge på mig eller bare holde sig i nærheden af mig, det kunne jeg godt glemme alt om.
Et lille bitte skridt kom vi dog videre, og hun fik hilst på 13 nye hunde med deres mennesker, så den sociale træning gik et pænt skridt fremad.

Se flere billeder fra træningen her.

JanK